Post image for Mellemøsten

Mellemøsten

Mellemøsten byder på et hav af kontraster. På den ene side finder man de topmoderne, og til tider absurde, storbyer, som lokker de rige og berømte til. På den anden side finder man den gamle beduinkultur, tørre ørkenlandskaber, lokale markeder og baserer. Dette er måske en af grundene til at Mellemøsten, og i særhed den Persiske Golf, er blevet en populær krydstogtdestination.

Dubai er det mest berømte af de Arabiske Emirater, og det er også her man finder verdens højeste, bedste og største af næsten alting. Oplev de store skyskrabere, kunstige øer formet som en palme og verden, mega shoppingcentre med indendørs skiløb og meget mere!

På et krydstogt i Mellemøsten går turen også ofte forbi Abu Dhabi med den imponerende skyline, der leder tankerne hen på Manhatten i New York. Her venter også storslåede arkitektoniske oplevelser.

I Oman kommer man væk fra de moderne storbyer og ind i det autentiske gamle Mellemøsten. Her finder du de smukke, uberørte ørkener og smukke strande.

Hvis krydstogtet går fra Middelhavet til, for eksempel, Dubai, får du også den store oplevelse det er, at sejle gennem Suezkanalen. Herfra går rejsen ned gennem det Røde Hav, hvor egyptens storslåede pyramider og templer venter. Husk også at kigge efter delfiner, der ofte leger langs skibet!