Post image for Ponant Cruises

Ponant Cruises

Det franske rederi Ponant cruises har hovedkontor i Marseille og er søsterselskab til CMA CGM, verdens tredje største shipping selskab.

Rederiet har mindre yachts og skibe, som sejler til yderst unikke destinationer.

Planerne for det franske rederi startede i 1988 med konstruktion af sejlskibet Le Ponant, som blev leveret fra det franske skibsværft i 1991. I 2010 udvidede rederiet med to ultra deluxe yachts, L’Austral & Le Boreal. De er designet som private yachts med moderne indretning og 95% af de 132 suiter har balkon. Siden er flåden udvidet til i alt fem skibe, med Le Lyrial og Le Soleal som de senest ankomne.

Gastronomi

Gastronomien er fransk inspireret og i top. Chefkokken tager selv ud på de forskellige destinationer og køber frisk frugt, grønt og fisk. Der er to restauranter på alle Ponant’s skibe, hvor alle gæster, kan spise på én gang. Det betyder, at der ikke er noget fast spisetidspunkt, og man har heller ikke samme bord hver aften. Vine til middagen og frokosten er inklusiv i prisen, samt vand og kaffe.

Ponant Cruises