Hvilken kahyt skal jeg vælge?

Der findes krydstogtskibe af varierende alder, størrelse og kvalitet. Det samme gælder kahytterne ombord. Før man booker sit krydstogt, bør man derfor nøje overveje mulighederne.

På nogle skibe er samtlige kahytter ens, men på andre er der meget stor forskel. Størrelsen på de mindste kahytter kan variere fra under 10 m2 til ca. 30 m2 afhængigt af rederi og skib. Der findes fortsat skibe med køjesenge, ligesom næsten alle større skibe har et antal indvendige kahytter (uden vinduer).

De udvendige kahytter findes med koøjer (oftest dem på de laveste dæk), panorama vinduer, franske altaner og balkoner. Nogle har brusebad, andre karbad eller måske begge dele.

Nogle kahytter ligger langt fra en elevator andre tæt på. Ovennævnte kan være vigtige detaljer, hvis man er dårligt gående. De fleste skibe tilbyder endvidere handikap kahytter med bredere døre m.v.

Rejser man sammen med familie eller børn, findes der ofte et begrænset antal kahytter med plads til 3 eller 4 gæster.

Har man specifikke ønsker til kahyttens indretning og beliggenhed, bør man booke i god tid og sikre sig et kahytnummer allerede ved booking.

Man skal også være opmærksom på, at man ikke kan stille nogen som helst krav til indretning og beliggenhed, hvis man rejser på et “garanti tilbud” (uspecificeret kahyt). Her allokeres kahytterne af rederiet kort før afgang.

Balkon i solsiden!

På hvilken side af skibet får man mest sol på balkonen?

Det er et spørgsmål, der ofte stilles, men det er umuligt at give et entydigt svar. For det første ligger skibene for det meste i havn hver dag mellem kl. 8.00 og 18.00 og ingen kan forudse hvordan skibet – og dermed Deres balkon – vil blive placeret i havnen. Svaret er derfor, at gennemsnitligt får alle balkon kahytter lige meget sol.

Der er en række variable faktorer; Man skal kende tidspunktet på dagen (for at forudse solens placering), samt hvilken kurs skibet sejler. Så selvom sejlruten måske ser simpel ud på et kort, så findes der en mængde muligheder for divergerende navigation og alternative ruter.

Dette gælder især på transatlantiske crossings. Nogle gange skyldes det vejrforhold, andre gange vanddybden, undersøiske rev m.v.

Der er også en mulighed for, at kaptajnen ønsker at give gæsterne en god visuel oplevelse (f.eks. ved at sejle rundt om Capri) eller måske, at der er forholdsvis kort distance til næste destination, hvorfor skibet sejler lidt i rundkreds – ligesom når et fly venter på landings tilladelse.