Nordamerika

Et krydstogt langs Nordamerikas kyster viser kontinentet fra en anden side, nemlig havets. Spændende metropoler med moderne bymiljøer, museer og kulinariske oplevelser på gaden såvel som Michelin-restauranter. Overvældende smukke landskaber med dyrerigets store kæmper; hvaler, spækhuggere og bjørne i deres naturlige element.
Udforsk destination

Nordamerika

Når vi tænker på Nordamerika, er det oftest som det store, indflydelsesrige kontinent på den anden side af Atlanten. Det kontinent vi europæere opdagede tilbage i 1492, og som har været med til at præge den vestlige kultur gennem de sidste 100 år – med USA i en af hovedrollerne i nutidens verdensorden.
Men prøv at se Nordamerika fra en helt ny vinkel – prøv at se den fra havsiden. Den lange, smukke østkyst fra Canada i nord til Florida i syd eller vestkysten med Alaska i nord og Mexico i syd.

Nordamerikas Atlanterhavskyst

Et krydstogt langs Nordamerikas østlige kyst giver dig mulighed for at opleve landskabet og byerne ved anløb i de store eller små havne – fra maleriske, canadiske Halifax i nord til Floridas solfyldte kyster i syd. Blandt de havnebyer på Atlanterhavskysten, hvorfra de fleste krydstogter starter, er Miami og Fort Lauderdale i Florida, New York og Boston i det nordøstlige USA og Quebec eller Montreal i Canada.

På et transatlantisk krydstogt fra Southampton til New York har du mulighed for at opleve indsejlingen i New Yorks havn med den elegante oceanliner Queen Mary 2, der helt hensætter dig til tiden fra 1920’erne. Stemningen er sat med de lange, brede promenadedæk, galla-aftener med smoking og lange kjoler og masser af aktiviteter ombord.

På et krydstogt langs østkysten har du mulighed for at opleve alle de gamle, historiske byer som Boston, Washington DC. og Philadelphia – og måske slutte af med et ophold i solrige og livlige Miami. Eller du kan vælge at sejle fra Miami til de caribiske øer eller gennem Panama-kanalen til Stillehavskysten. Enkelte rederier har købt eksklusiv adgang til nogle små Bahamas-øer, hvor du har mulighed for at opleve et tropisk paradis for en dag sammen med skibets øvrige gæster.

Nordamerikas Stillehavskyst

På et krydstogt langs Nordamerikas Stillehavskyst er det de helt store naturoplevelser, der venter dig. Fra Seward i Alaska, med Kenai Fjords Nationalpark, gletsjere og høje bjerge, til Canadas vilde kyster og Vancouver Island kan du opleve pukkelhvaler, spækhuggere og bjørne i deres naturlige element.

I Vancouver, en af Nordamerikas smukkeste byer, kan du gå en tur i den store Stanley Park eller besøge Totem Pole Park. Lidt længere nede langs kysten venter den amerikanske storby Seattle dig. Byen har en nordeuropæisk stil og ligger naturskønt med udsigt til sø, fjord og bjerge.

På krydstogter længere nede langs Stillehavskysten kan du opleve San Francisco beliggende smukt i San Francisco-bugten. Her venter slentreture langs havnefronten i Fisherman’s Wharf, hvor dejlige små fiskerestauranter og butikker ligger side om side, og søløver soler sig på dokken.

Hvis du er til et varmere klima og samtidigt ønsker at opleve Mexico kan du med fordel starte dit krydstogt fra Long Beach ved Los Angeles eller San Diego. Herfra afgår mange krydstogter mod Mexico, Mellemamerika og Sydamerika.

På krydstogter langs Nordamerikas Stillehavskyst har du altid mulighed for at kombinere din rejse med et krydstogt til Hawaii, Japan eller andre asiatiske destinationer.

Drømmer du om krydstogt til Nordamerika?

Aktuelle tilbud fra Nordamerika

Nyhedsbrev

Det er ganske gratis at tilmelde sig, og du kan til enhver tid ændre dine tilmeldinger eller afmelde dig igen.


Kontakt

Vi sidder klar til at hjælpe med at arrangere det rigtige krydstogt til dig. Kontakt en krydstogtekspert via formularen nedenfor eller ring direkte til Profil Rejser på telefon 70 200 100 eller Bella Vista Travel (luksuskrydstogter) på 70 236 236 for at modtage et uforpligtende tilbud.

Vi sidder også klar på chatten, hvis du har spørgsmål.