Sydamerika

Et krydstogt til Sydamerika er din chance for at møde smukke naturlandskaber, spændende kultur og masser af historie fra inkariget og kolonitiden. Undervejs får du en række af uforglemmelige oplevelser til lands, mens dagene til søs nydes med afslapning, underholdning og forkælelse.
Udforsk destination

Sydamerikas Atlanterhavskyst

På et krydstogt langs Sydamerikas østlige kyst kan du opleve den imponerende Panamakanal, der giver adgang til Stillehavet, Amazonflodens munding og Brasiliens livlige hovedstad, Rio de Janeiro, der lokker med samba, strand og solrige egne.

En rejse sydpå langs den østlige kyststrækning er et smukt syn med alt fra tætbyggede byer, lange sandstrande og grønne landskaber. I Argentinas levende og smukke hovedstad Buenos Aires kan du besøge de mange tangobarer, drikke lokal vin eller få en kulturoplevelse af de store, når det lokale fodboldhold Boca Juniors løber på banen med hujende tilskuere på tribunerne.

Ud for det sydlige Argentina findes et lille stykke af England ved navn Falklandsøerne, der byder på massevis af spændende havdyr og fugle samt et spektakulært landskab med dramatiske klipper og strande. Det sydligste af Sydamerika er Ushuaia, der er sidste stop før passagen over Drakestrædet til Antarktis

Sydamerikas stillehavskyst

Langs Sydamerikas vestkyst venter store naturoplevelser i de chilenske fjorde, og du vil elske den farverige by, Valparaiso, der er spækket med gode restauranter, spændende museer og flot arkitektur.  I Peru mødes du af spændende kulturer med efterkommere af gamle indianerstammer og spanske immigranter – kontinentet er stadig den dag i dag en sand smeltedigel af spændende kulturer. Glæd dig særligt til inkaernes hovedstad Cuzco, Machu Picchu og den smukke natur med alt fra sneklædte bjerge til frodig regnskov og brusende floder.

 

De sydamerikanske lande byder på massevis af natur- og kulturoplevelser. Gå på opdagelse på farvefyldte markeder blandt indianere i folkedragter, udforsk Amazonas’ regnskov eller mød sjældne, fascinerende dyr på Galapagos-øerne, der er placeret 1000 km ud for den sydamerikanske Stillehavskyst og tilhører Ecuador. I højderne er Ecuadors hovedstad Quito placeret, og her finder du flotte, åbne pladser, stemningsfulde gader og masser af historiske bygninger.

Drømmer du om krydstogt i Sydamerika

Nyhedsbrev

Det er ganske gratis at tilmelde sig, og du kan til enhver tid ændre dine tilmeldinger eller afmelde dig igen.


Kontakt

Vi sidder klar til at hjælpe med at arrangere det rigtige krydstogt til dig. Kontakt en krydstogtekspert via formularen nedenfor eller ring direkte til Profil Rejser på telefon 70 200 100 eller Bella Vista Travel (luksuskrydstogter) på 70 236 236 for at modtage et uforpligtende tilbud.

Vi sidder også klar på chatten, hvis du har spørgsmål.