Krydstogter i Caribien

Rigtigt mange danskere vælger hvert år at tage på krydstogt til det smukke og eksotiske Caribien, og dette med særlig god grund. Det Caribiske Hav og de mange tropiske øer er nemlig oplagt at besøge på et krydstogt, og mens skibet sejler fra den ene eksotiske ø efter den anden, kan du nyde tilværelsen på skibets soldæk eller fra din private balkon med en pragtfuld udsigt over det turkisblå hav.

En verden af paradisøer

Et krydstogt i Caribien er en rejse til smukke paradisøer, krystalklart vand, billedskønne havne, historiske destinationer og ikke mindst et behageligt klima. Caribien er lige præcis så eksotisk, som man forestiller sig, hvilket også gør det til det perfekte krydstogtsområde. Her venter palmer, rom og sukkerrørsplantager, for ikke at nævne de mange smukke øer med hvide sandstrande, grønne landskaber og vuggende rytmer. Helt særligt er historiens vingesus i Dansk Vestindien på St. Croix og St. Thomas, hvor der er masser af minder fra dengang, øerne var danske, men Caribien er også snorkling og badeferie på Aruba og Den Dominikanske Republik.

De fleste rederier sejler i Caribien, og typisk sejler man på krydstogt i Caribien fra Florida og New York, og herfra kan eksotiske steder som Puerto Rico, De Vestindiske Øer, Jamaica, Grand Cayman, Bahamas, St. Maarten og Key West besøges. Derudover findes også de mange rederier, der har købt sine egne private øer, hvor de gerne lægger til, og som naturligvis er en særlig eksklusiv oplevelse.

Sydlige, østlige og vestlige Caribien

Caribien deles typisk op i en østlig, vestlig og sydlige del, der repræsenterer forskellige skønne områder.

Tager du til det sydlige Caribien, venter St. Lucia med de eventyrlige tvillingetoppe Pitons, Barbados’ og Arubas berømte sandstrande med farverige fiskestimer i det krystalklare hav samt de charmerende øer Guadeloupe og Martinique. Derudover finder du hollandske Curacao med sine karakteristisk farvede huse og snorkelvenlige Antigua.

Et krydstogt til det østlige Caribien byder på De Vestindiske Øer, der netop er attraktivt og spændende for mange danskere at tage til på grund af det tidligere tilhørsforhold. Af de øvrige øer findes St. Maarten, Barbados, Den Dominikanske Republik og Guadeloupe, der lokker med sine fantastiske strande og azurblå hav.

Et krydstogt til det vestlige Caribien er ofte forbundet med den mexicanske riviera, den eksotiske ø Cozumel, Cayman Islands, Jamaica og Bahamas, der alle byder på spændende kultur, smukke strande og turkisblåt hav med gode snorkel- og dykkermuligheder.

Vidste du, at …

Du kan søge på specifikke øer eller havne i søgemaskinen ved blot at skrive navnet i rejsemålsfeltet og vælge det pågældende sted. Hvis du ikke er helt sikker på, hvor i Caribien du gerne vil hen, kan du også blot vælge “Caribien” som område.