Azamara Club Cruises

Azamara Club Cruises består af tre mindre krydstogtskibe, Azamara Quest, Azamara Journey og Azamara Pursuit, der alle er en del af Royal Caribbean-familien.
Udforsk rederi

De tre skibe kan rumme lige under 700 gæster, og deres størrelse er en stor del af, hvorfor det er så specielt at sejle med Azamara. Størrelsen gør nemlig, at livet ombord både giver følelsen af at sejle med et stort krydstogtskib og samtidig være ombord på en luksusyacht. Størrelsen på skibene gør også, at Azamara kan sejle og lægge til, hvor de store skibe ikke kan. Du kommer med andre ord helt ind til byerne og er tæt på det hele. Kom blandt andet helt ind til Bangkok, Shanghai og Hong Kong, sejl ind til hjertet af Bordeaux og op ad Guadalquivir-floden til Sevilla.

Azamara har typisk ruter med mange og længere stop, så der er rig mulighed for at få set en masse byer og destinationer. Desuden indeholder turene altid mindst en dag, hvor skibet overnatter eller først sejler meget sent, hvilket giver god mulighed for også at opleve aftenbylivet. Lige meget hvad du vælger at foretage dig ombord på et Azamaraskib, er der rig mulighed for at blive forkælet og underholdt med gourmetmad, gode vine, shopping, spa, dans og shows. Azamara Club Cruises’ målgruppe Azamara Club Cruises tiltrækker typisk det modne, aktive par, der er livsnydere og gerne vil have luksus og høj service. Generelt henvender Azamara sig til de gæster, der ønsker fordybelse i destinationerne, mad og vin fra hele verden samt wellness og vitalitet.

Inkluderet i prisen på hvert krydstogt:

  • Alle måltider i alle restauranter og cafeer (undtagen Aqualina, Prime C og The Wine Cellar (kun inkluderet for suite-gæster))
  • Et udvalg af spiritus, øl og vin (rød, hvid og rosé), internationale øl, og udvalgt spiritus i barernes åbningstider
  • Drikkepenge til personalet ombord
  • Flaskevand, sodavand, udvalg af kaffe og te
  • AzAmazing Evenings® – et unikt aftenarrangement i land
  • Butlerservice for gæster i suiter
  • Vaskeri (selvbetjening)
  • Shuttle-service på destinationerne, til og fra havnen, hvor muligt
  • Concierge-service for personlig vejledning og reservationer
  • Bibliotek
  • Stationære computere (internet skal tilkøbes)
  • Underholdning, shows og aktiviteter ombord
  • Fitness lokale
  • Skatter og afgifter
Intro Azamare Club Cruises

Aktuelle tilbud fra Azamara Club Cruises

Nyhedsbrev

Det er ganske gratis at tilmelde sig, og du kan til enhver tid ændre dine tilmeldinger eller afmelde dig igen.


Kontakt

Vi sidder klar til at hjælpe med at arrangere det rigtige krydstogt til dig. Kontakt en krydstogtekspert via formularen nedenfor eller ring direkte til Profil Rejser på telefon 70 200 100 eller Bella Vista Travel (luksuskrydstogter) på 70 236 236 for at modtage et uforpligtende tilbud.

Vi sidder også klar på chatten, hvis du har spørgsmål.