Fly & Cruise: med nyt skib til skønne byer og øer i Middelhavet

Få alle sanserne i brug på et krydstogt langs den italienske riviera, den franske sydkyst, i Spaniens nordlige metropol, Barcelona, og i Mallorcas afslappede ferieby, Palma de Mallorca.
Udforsk tilbud

Om turen

Tag på et Middelhavskrydstogt med Costa Cruises’ nye skib, Costa Smeralda

Du starter dit krydstogt fra det nordlige Italien, i havnebyen Savona, der ligger på den italienske riviera. Den lille havneby er et hyggeligt bekendtskab med dekorative monumenter og arkitektur fra renæssancen, charmerende barer og små restauranter med lækre, lokale specialiteter. Rundt om byen ligger idylliske landskaber og de italienske alper, og det gør Savona til et godt udgangspunkt for at udforske det nordlige Italien. Området fascinerede også den opdagelsesrejsende Christopher Columbus, som havde et sommerhus i bakkerne bag Savona, hvor han sad og nedskrev sine rejseoplevelser. Nyd også det skønne middelhavsklima og køl af i det klare blå vand ved sandstranden.

Marseille, der er næste stop på turen, holder titlen som Frankrigs ældste by. Her emmer naturligvis af historie, selvom byen gennem årene har udviklet sig til en travl storby. Marseille besidder stadig fransk charme, omringet af bjerge og lavendelmarker.

Nu går turen til Barcelona, der er storby og badeferie i et. Den lange strækning med sandstrand er perfekt til at gå en lang tur eller slappe af med et glas sangría. Besøg berømte seværdigheder som den ufærdige kirke af Antoni Gaudí, La Sagrada Familia, eller den finurlige Park Güell. Du fortsætter din spanske affære i Palma de Mallorca, den hyggelige hovedby på Mallorca. Her findes både strand, små stenbelagte gyder og en storslået katedral.

Efter et døgn til søs er det Roms tur. Romerrigets hjerte. Her er utallige monumenter, museer og spisesteder, alt hvad en historieinteresseret livsnyder kunne ønske sig. Gå i Julius Cæsars fodspor i Forum Romanum. Besøg berømte steder som Trevifontænen, Den Spanske Trappe, Colosseum og Pantheon. Tag en pause fra historien, og nyd et glas vin eller en cappuccino på en af de mange piazzas.

Inden turen slutter af i Savona, hvor den startede, besøger du La Spezia. Her kan du nyde ægte italiensk idyl med gamle kirker, hyggelig havnefront og en helt fortryllende kyststrækning. Oplev farvede huse hængende på klipperne og lyden af bølgerne, der brydes.

Om skibet

Costa Smeralda er Costa Cruises nyeste bud på et innovativt krydstogtskib i topklasse. Skibet er en hyldest til et af de smukkeste steder i verden, det eksklusive turistmål Costa Smeralda i det nordøstlige Sardinien og vil i fremtiden tilbyde en helt unik og nyskabende ferieoplevelse i Middelhavet. Costa Smeralda har jomfrusejlads oktober 2019 og vil være en del af Costa Cruises vista Class.

Ombord vil du kunne finde moderne og komfortable kahytter, der passer til alle krav med hensyn til plads og funktion, samt flere restauranter, barer og underholdningsmuligheder at vælge imellem.

Costa Smeralda vil være en del af en ny generation af krydstogtskibe, som i højere grad vil bruge Liquefield Natural Gas (LNG), verdens reneste fossile brændstof, til at producere al energi ombord, både i havnene og til søs. Denne innovative løsning reducerer udstødningsemissionerne betydeligt og vil derfor være mere bæredygtig og skånsom mod miljøet.

 

6600
passagerer
1682
besætningsmedlemmer
337
meter langt
20
dæk

Rutebeskrivelse

Dag 1: Savona (Italien)

Fly København el. Billund – Nice
Transfer fra lufthavn til skib

Afsejling kl. 18.00

Dag 2: Marseille (Frankrig)

Ankomst kl. 08.30 / Afsejling kl. 17.00

Dag 3: Barcelona (Spanien)

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 19.00

Dag 4: Palma de Mallorca (Spanien)

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 18.00

Dag 5: Til søs
Dag 6: Civitavecchia, Rom (Italien)

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 19.00

Dag 7: La Spezia (Italien)

Ankomst kl. 08.30 / Afsejling kl. 20.30

Dag 8: Savona (Italien)

Transfer fra skib til lufthavn
Fly Nice – Billund el. København

Ankomst kl. 07.00

Rejseinfo

Prisen inkluderer
  • Fly København el. Billund – Nice
  • Transfer fra lufthavn til skib
  • 7 nætters krydstogt med Costa Smeralda
  • Alle måltider og underholdning ombord
  • Drikkepenge til skibets personale
  • Transfer fra skib til lufthavn
  • Fly Nice – Billund el. København
Prisen inkluderer ikke
  • Middage i specialrestauranter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Drikkevarer
Fysiske krav til rejsen

Er du dårligt gående, sidder i kørestol eller på anden måde bevægelseshæmmet, bedes du kontakte os inden bestilling af dit krydstogt, så vi kan rådgive dig bedst muligt i forhold til rejsen. Der kan være trapper og længere gåafstande i luft- og skibshavne, ligesom der kan være ramper og sejlads med tenderbåde når du skal til/fra skibet og i land. Derfor er det vigtigt du oplyser os, såfremt du har nogle særlige behov, der skal tages højde for.

Kahytter og priser

Indvendig kahyt Classic

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 5.995
Indvendig kahyt Premium

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 6.495
Udvendig kahyt Classic

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 7.495
Udvendig kahyt Premium

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 7.995
Balkon kahyt Classic m/stålbalkon og begrænset udsigt

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 8.495
Balkon kahyt Premium

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 8.995

Savona, Province of Savona, Italy

Marseille

Barcelona

Palma de Mallorca, Spain

Civitavecchia

La spezia

Få et uforpligtende tilbud

Vil du høre mere om dette Middelhavskrydstogt med Costa Cruises, og det nye skib Costa Smeralda, kan Henrik hjælpe dig. Han har taget turen adskillige gange, og kan hurtigt identificere om dette er rejsen for dig.


Ønsker du at se andre afrejsedatoer for dette cruise

Vi har gjort det enkelt for dig, og samlet alternative afrejsedatoer eller lignende krydstogter her.

Nyhedsbrev

Det er ganske gratis at tilmelde sig, og du kan til enhver tid ændre dine tilmeldinger eller afmelde dig igen.