Fly & Cruise til skønne øer og byer ved Middelhavet

7 nætters krydstogt med Costa Fascinosa - helpension og underholdning ombord inkl. i prisen
Udforsk tilbud

Om turen

Turen med Costa Fascinosa tager dig med til skønne og historiske byer i Middelhavet.

Rejsen starter i den italienske by Savona, der ligger på den italienske riviera mellem Genova og den franske grænse. Med dekorative monumenter og arkitektur fra renæssancen, charmerende barer og små restauranter er det et perfekt sted at starte ferien. Herefter sejler skibet videre til Napoli, der med dens beliggenhed ved Napoli-bugtens sølvgrå vand, gør byen til én af de smukkeste byer i Syditalien. På dag tre går turen videre til Siciliens hovedstad Palermo. Den charmerende barokby har rødder tilbage til det 8. århundrede, hvor Palermo var et betydningsfyldt kulturcentrum, og i dag er byen præget af historiske monumenter, arkitektur og middelalderbygninger. Efter en dag til søs sejler skibet i havn i Ibiza, der er kendt for sin feststemning og sit trendy natteliv. Men Ibiza er meget mere end det. Lidt uden for byen gemmer øen på en særlig og frodig natur, som de lokale i vid udstrækning bruger til frugtplantager og dyrkning af forskellige velduftende urter, og rundt omkring på øen finder du de fineste små bugter med skønne sandstrande, som du kan slå dig ned på og nyde en rolig stund. Herefter er det tid til at udforske og nyde Palma de Mallorca, der med et miks af adelige paladser, mode, design og spansk temperament gør byen både kulturel, stilfuld og levende. Inden skibet igen sejler i havn i Savona, går turen forbi Barcelona, der bl.a. er kendt for sin summende Rambla og derudover er fyldt med arkitektoniske perler og sprød guitarmusik.

Om Costa Fascinosa

Krydstogtskibet Costa Fascinosa fra 2012, er med sin naturlige elegance og charme den stigende stjerne i Costa-flåden.

Beriget med værdifulde og funklende materialer, er skibets områder inspireret af den forførende atmosfære af store historiske film, de hovedpersoner, der gjorde dem berømte, og de værker, der bragte succes til de mest berømte teatre i verden.

Ombord finder man et stort udvalg af kahytter og suiter, hvoraf 650 ud af 1508 har balkon. Skibet byder ydermere på 5 restauranter, 13 barer, fitnesscenter, løbe- og sportsbane, 4 swimmingpools og 5 jacuzzis. Slap af i Samsara spa-afdelingen i to etager eller gør brug af en af skibets utallige underholdningsmuligheder, herunder biograf, teater, kasino, bibliotek og shoppingområde.

3800
passagerer
1110
besætningsmedlemmer
290
meter langt

Rutebeskrivelse

Dag 1: Savona (Italien)

Fly København – Nice
Transfer fra lufthavn til skib

På den italienske riviera mellem Genova og den franske grænse ligger Savona. Den lille havneby er et hyggeligt bekendtskab med dekorative monumenter og arkitektur fra renæssancen, charmerende barer og små restauranter med smagfulde lokale specialiteter.

Savonas størrelse gør havnebyen let at opleve til fods. Et par minutters gang fra havneområdet ligger for eksempel Savonas sixtinske kapel med rokokodekorationer, en elegant klosterhave og smukke loftsmalerier. Og i byens gamle del er det værd at besøge Fortezza del Priamàr, en fæstning fra 1500-tallet, der tidligere blev brugt som fængsel. I dag er fortet omdannet til museum, og fra toppen af de gamle mure er der en flot udsigt over den historiske by og det smukke hav.

Afsejling kl. 17.30 

Dag 2: Napoli (Italien)

Vasketøj, vespaer og Vesuv og en drink på Piazza Bellini i Napolis historiske centrum. Napoli er den tredjestørste by i Italien, og byens beliggenhed ved Napoli-bugtens sølvgrå vand gør den til én af de smukkeste byer i Syditalien. Kulturbyen har metropolens intensitet og tempo, men også fredfyldte lommer midt i mylderet.

Den gamle vulkan Vesuv er en sprængfarlig nabo, som troner faretruende over Napoli som en sovende kæmpe, men det har ikke forhindret italienerne i at bosætte sig ved Pompei og Herculanum, som vulkanen begravede i aske i oldtiden.

Ankomst kl. 13.30 / Afsejling kl. 20.00 

Dag 3: Palermo (Sicilien, Italien)

Palermo er Siciliens hovedstad. Den charmerende barokby har rødder tilbage til det 8. århundrede, hvor Palermo var et betydningsfuldt kulturcentrum, og i dag præger historiske monumenter, arkitektur og middelalderbygninger fra tiderne med græsk, romersk og arabisk styre stadig byen.

Der er mange klassiske seværdigheder i Palermo. En af de ældste og helligste er byens imponerende katedral, der blev grundlagt i 1185. Her bevidner arkitekturen i de mange tilbygninger de forskellige kontraster og stilarter, som har præget byens historie. En anden markant seværdighed er kirken Sankt Johannes af Eremitterne fra 1142. De fem røde kupler er et minde om tiden under arabisk imperium, og kirkehaven er også et besøg værd med dens frodige appelsintræer og blomstrende buske, der snor sig op langs kirkemurerne.

Ankomst kl. 09.00 / Afsejling kl. 18.00 

Dag 4: Til søs

En dag på havet behøver ikke at være kedelig. Brug tiden til at opleve skibets mange faciliteter eller deltag i de mange aktiviteter som skibet tilbyder.

Et hvert krydstogtskib har sin egen charme og fælles for alle er de mange aktivitetstilbud. Tiden til søs kan du med fordel bruge til at forberede dig på næste havns udflugter og seværdigheder. Alle skibe har et bibliotek, hvor du kan læse om alverdens destinationer, på visse skibe afholdes der også foredrag om spændende emner, oftest relateret til din rejse. Dagen ombord kan du også bruge til bare at slappe helt af og lade dig forkæle af skibets personale. Valget er helt op til dig!

Dag 5: Ibiza (Spanien)

Havnebyen Ibiza, beliggende på den spanske ø af samme navn, er hvert år vært, når massevis af festglade mennesker rejser hertil for at nyde musikken, klimaet, de kølige cocktails og dansen til den lyse morgen. Ibiza er kendt for sin feststemning, sit trendy natteliv, elektroniske klubber, diskoteker og barer.
Ibiza er dog meget mere end det. I midtbyen finder du et væld af forskellige shoppingmuligheder samt de bedste restauranter. Uden for byen vil du opdage, at øen gemmer på en ganske særlig og frodig natur, som de lokale i vid udstrækning bruger til frugtplantager og dyrkning af forskellige velduftende urter. Rundt omkring på øen finder du de fineste små bugter med skønne sandstrande at slå dig ned i og nyde en rolig stund.

Ankomst kl. 08.00 

Dag 6: Ibiza (Spanien)

Havnebyen Ibiza, beliggende på den spanske ø af samme navn, er hvert år vært, når massevis af festglade mennesker rejser hertil for at nyde musikken, klimaet, de kølige cocktails og dansen til den lyse morgen. Ibiza er kendt for sin feststemning, sit trendy natteliv, elektroniske klubber, diskoteker og barer.
Ibiza er dog meget mere end det. I midtbyen finder du et væld af forskellige shoppingmuligheder samt de bedste restauranter. Uden for byen vil du opdage, at øen gemmer på en ganske særlig og frodig natur, som de lokale i vid udstrækning bruger til frugtplantager og dyrkning af forskellige velduftende urter. Rundt omkring på øen finder du de fineste små bugter med skønne sandstrande at slå dig ned i og nyde en rolig stund.

Afsejling kl. 04.00 

Dag 6: Palma de Mallorca (Spanien)

En af de store seværdigheder på Mallorca er Palma. Her finder du middelaldergader og klassiske adelige paladser i et skønt miks med mode, design og spansk temperament. Det gør Palma både kulturel, stilfuld og levende.

På havnefronten er der udsigt til lystyachter, fiskerbåde og Middelhavet. Palma består af den nedre bydel, Vila Baixa og den øvre bydel, Ciudad Alta. Du kan evt. hoppe på City Sightseeing bussen, som året rundt kører fra hjørnet af Antoni Maura og Plaza Reina med 20-25 minutters mellemrum.

Du kan også udforske Palma by til fods og f.eks. starte og slutte på byens populære mødested, Plaça d’Espanya. Herfra kan du slentre ned mod havnen, hvor du finder både La Seu katedralen og kongeslottet Palau de l’Almudaina. På vej tilbage kan du følge boulevarden Passeig des Born, der oser af storbyliv.

Ankomst kl.09.00 / Afsejling kl.19

Dag 7: Barcelona (Spanien)

Oplev dynamiske og stilfulde Barcelona, som blandt andet er kendt for sin summede Rambla og Gaudí’s arkitektoniske værk ”La Sagrada Familia”. Den varmblodede storby er fyldt med arkitektoniske perler, middelhavsgastronomi og sprød guitarmusik.

Selv uden en Barcelona guide vil du opdage, at byens pulsåre er fodgængerboulevarden Ramblaen, der vrimler med blomsterboder, gøgl og teater.

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 14.00

Dag 8: Savona (Italien)

Transfer fra skib til lufthavn
Fly Nice – København

På den italienske riviera mellem Genova og den franske grænse ligger Savona. Den lille havneby er et hyggeligt bekendtskab med dekorative monumenter og arkitektur fra renæssancen, charmerende barer og små restauranter med smagfulde lokale specialiteter.

Savonas størrelse gør havnebyen let at opleve til fods. Et par minutters gang fra havneområdet ligger for eksempel Savonas sixtinske kapel med rokokodekorationer, en elegant klosterhave og smukke loftsmalerier. Og i byens gamle del er det værd at besøge Fortezza del Priamàr, en fæstning fra 1500-tallet, der tidligere blev brugt som fængsel. I dag er fortet omdannet til museum, og fra toppen af de gamle mure er der en flot udsigt over den historiske by og det smukke hav.

Ankomst kl. 08.30 

Rejseinfo

Prisen inkluderer
  • Fly København – Nice
  • Transfer fra lufthavn til skib
  • 7 nætters krydstogt med Costa Fascinosa
  • Alle måltider og underholdning ombord
  • Drikkepenge til skibets personale
  • Transfer fra skib til lufthavn
  • Fly Nice – København
Prisen inkluderer ikke
  • Middage i specialrestauranter
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Drikkevarer
Fysiske krav til rejsen

Er du dårligt gående, sidder i kørestol eller på anden måde bevægelseshæmmet, bedes du kontakte os inden bestilling af dit krydstogt, så vi kan rådgive dig bedst muligt i forhold til rejsen. Der kan være trapper og længere gåafstande i luft- og skibshavne, ligesom der kan være ramper og sejlads med tenderbåde når du skal til/fra skibet og i land. Derfor er det vigtigt du oplyser os, såfremt du har nogle særlige behov, der skal tages højde for.

Kahytter og priser

Indvendig kahyt Classic

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 8.695
Indvendig kahyt Premium

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 8.995
Udvendig kahyt Classic

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 10.295
Udvendig kahyt Premium

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 10.595
Balkon kahyt Classic

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 11.695
Balkon kahyt Premium

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr person v/2 personer
    KR. 11.995

Savona, Italien

Napoli, Italien

Palermo, Sicilia, Italien

Ibiza, Spanien

Palma de Mallorca, Spanien

Barcelona, Spanien

Få et uforpligtende tilbud

Vil du høre mere om dette Middelhavskrydstogt med Costa Fascinosa, kan Anna hjælpe dig. Hun har taget turen adskillige gange og kan hurtigt identificere, om dette er rejsen for dig.


Ønsker du at se andre afrejsedatoer for dette cruise

Vi har gjort det enkelt for dig, og samlet alternative afrejsedatoer eller lignende krydstogter her.

Nyhedsbrev

Det er ganske gratis at tilmelde sig, og du kan til enhver tid ændre dine tilmeldinger eller afmelde dig igen.