Skønne øer og kystbyer ved Middelhavet – inkl. fly & transfers

7 nætters luksuskrydstogt med Silver Whisper - fly og all inclusive inkl. i prisen
Udforsk tilbud

Om turen

Silver Whisper tager dig med på luksuskrydstogt til skønne og historiske byer i Middelhavet.

Rejsen starter i byernes by Rom, der er som ét stort teater med verdens smukkeste kulisser og fascinerer med verdens største kirke, fabelagtige ruiner og imponerende templer. Byen er dynamisk og forandrer sig konstant. Herefter går turen videre til charmerende Sorrento, der byder på ægte syditaliensk atmosfære med smukke bygninger og smalle, hyggelige stræder. Udsigten over Golfo di Napoli er fantastisk, og vil du slappe af ved Middelhavets klare vand, gør du det nemmest ved en af byens badeterrasser. Kl. 17 sejler skibet videre mod Olbia på Sardinien, hvor du ankommer kl. 08.00 næste morgen. Her kan du nyde den autentiske stemning og livet i gaderne, mens du spadserer gennem de hyggelige gader med masser af små butikker, vinbarer, pizzeriaer og cafeer. Dagen efter er det tid til at udforske den franske by Marseille, der er omringet af bjerge og lavendelmarker. Som Frankrigs ældste by summer Marseille af historie og har igennem årene udviklet sig til en travl multikulturel storby med god balance mellem traditioner og modernitet, kultur og natur. På dag fem sejler skibet i havn i Monte Carlo i Monaco, der især er kendt for glamour, luksus og skattely – her er champagne nationaldrik, og de enorme yachter i havnen er større end huse. Herefter går turen videre til Toscanas hovedstad Firenze. Byen er fyldt med renæssancens kunst og arkitektur, haver med cypresser, skulpturer og springvand og malerier i overdådige sale. Her er små forretninger, livlige markeder, lækker italiensk mad og velsmagende vin. Inden du igen ankommer til Rom, hvorfra turen går tilbage mod København, kommer du forbi Middelhavsøen Korsika. Øen er både karakterfuld og fortryllende, og de billedskønne omgivelser, middelhavsstemningen og den særlige korsikanske charme, gør Korsika til sin helt egen.

Om Silver Whisper

Silver Whisper blev søsat i 2001. Whisper tilbyder sine gæster den ultimative oplevelse af intim italiensk cruising, 6.stjernet service, færre gæster, mere plads og mulighed for at anløbe de mindre og mere eksotiske havne.

Hver suite er på minimum 27 m2 med stort marmorbadeværelse, walk-in closet og seperat sofahjørne. 80% af skibets suiter har privat balkon – det perfekte sted at nyde morgenmaden eller tage en cocktail inden middagen.

De offentlige rum ombord er store og rummelige, men samtidig med en intim og hjemlig atmosfære, hvor man altid føler sig godt modtaget.
Silver Whisper kan medtage 382 gæster og har en besætning på 295 fordelt på utalige nationaliteter.

382
gæster
295
besætningsmedlemmer

Rutebeskrivelse

Dag 1: Civitavecchia (Rom, Italien)

Udvalget af oplevelser i Rom er enormt. Byen er som ét stort teater med verdens smukkeste kulisser og fascinerer med verdens største kirke, fabelagtige ruiner, imponerende templer, renæssancebygninger, museer, spisesteder og butikker.

Rom er dynamisk og forandrer sig konstant, og der kan være tusindvis af år til forskel på det, du kan opleve inden for korte afstande på ture i Rom. I Forum Romanum finder du hele tiden noget interessant, i amfiteatret Colosseum er der skiftende udstillinger og koncerter, og bevæger du dig ind i de labyrintiske gader omkring Piazza Navona, vil du opleve en international stemning og støde på ord som wine bar og happy hour. Du vil hurtigt opdage, at mad er en livsstil i Rom, og de fleste restauranter byder på en udmærket husets vin.

Afsejling kl. 18.00 

Dag 2: Sorrento (Italien)

På en rejse til Sorrento møder du en klassisk syditaliensk perle, som gemmer på nogle af Italiens mest berømte seværdigheder.

Denne charmerende by byder på ægte syditaliensk atmosfære med smukke bygninger, blomsterprydede piazzaer og smalle, hyggelige stræder. Udsigten over Golfo di Napoli er fantastisk, og vil du slappe af ved Middelhavets klare vand, gør du det nemmest ved en af byens badeterrasser. Sorrento har længe været et elsket ferierejsemål – både af italienerne selv og af andre europæere.

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 17.00 

Dag 3: Olbia (Sardinien, Italien)

Den italienske havneby Olbia er beliggende på Sardiniens nordøstkyst tæt ved den populære feriedestination Costa Smeralda, som med sine hvide sandstrande og eksklusive hoteller hvert år tiltrækker massevis af turister. I modsætningen til ferieparadiset Costa Smeralda er Olbia overraskende forfriskende med sin autentiske stemning og liv i gaderne. Byen vil muligvis ved første øjekast domineres af sin industrielle yderkant, men den gemmer på et hyggeligt og historisk centrum med masser af små butikker, vinbarer, pizzeriaer og cafeer.

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 14.00 

Dag 4; Marseille (Frankrig)

Omringet af bjerge og lavendelmarker ligger havnebyen Marseille. Som Frankrigs ældste by summer Marseille af historie og har igennem årene udviklet sig til en travl multikulturel storby med god balance mellem traditioner og modernitet, kultur og natur.

Selvom Marseille er kendt for at være en travl by, hviler en afslappende atmosfære over indbyggerne, og det summer af liv i byens gamle havn, Vieux Port. Blandt duften af saltvand og friskfanget fisk lægger de farverige fiskekutterne til kaj for at sælge dagens fangst, og folk flokkes om de hyggelige restauranter og barer, der fylder havnefronten. Fra den gamle havn er der en flot udsigt til kirken Notre-Dame de la Garde, Marseilles’ symbol, der er placeret på byens højeste bakketop. I gamle dage slæbte fiskerne deres små både op ad bakketoppen til kirken for at få dem velsignet.

Ankomst kl. 08.30 / Afsejling kl. 22.00 

Dag 5: Monte Carlo (Monaco)

Middelhavets fyrstedømme Monaco med Monte Carlo er kendt for glamour, luksus og skattely. Her er champagne nationaldrik, og de enorme yachter i havnen er større end huse. Så selv om Monaco er verdens næstmindste land, er der masser af plads til store armbevægelser.

Godt nok er det millionærerne, der sætter sit præg på livet i Monte Carlo, men selv uden en bugnende bankkonto er byens sofistikerede charme en oplevelse værd. Mest liv er der i maj måned, hvor de snævre gader i Monte Carlo lægger asfalt til Monacos berømte og traditionsrige Formel 1-løb. Og hvor folk fra hele verden strømmer til byen.

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 19.00 

Dag 6: Livorno (Firenze/Pisa, Italien)

Firenze er hovedstaden i Toscana regionen i Italien og stedet, hvor du kan opleve det sanselige og æstetisk smukke i livet.

Firenze er fyldt med renæssancens kunst og arkitektur, haver med cypresser, skulpturer og springvand og malerier i overdådige sale. Her er små forretninger, livlige markeder, lækker italiensk mad og velsmagende vin.

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 19.00 

Dag 7: Porto Vecchio (Korsika, Frankrig)

Korsika er en ret urørt Middelhavsø, som tilbyder en aktiv ferie med vandring- eller cykelmuligheder i bjergene og badeferie langs med kysten. Valnød-, figen- og kastanjetræer danner ramme om de små landsbyer i bjergene, og langs kysten er der små hyggelige byer med smalle gader og stræder. I havnene over hele øen ligger store lystyachter, og øen er kendt for at tiltrække mange fra Europas jetset.

Du vil opleve, at Korsika er helt sin egen. Karakterfuld og fortryllende. De billedskønne omgivelser, middelhavsstemningen og den særlige korsikanske charme gør mødet med Korsika og korsikanerne til ét, du husker.

Ankomst kl. 08.00 / Afsejling kl. 18.00

Dag 8: Civitavecchia (Rom, Italien)

Udvalget af oplevelser i Rom er enormt. Byen er som ét stort teater med verdens smukkeste kulisser og fascinerer med verdens største kirke, fabelagtige ruiner, imponerende templer, renæssancebygninger, museer, spisesteder og butikker.

Rom er dynamisk og forandrer sig konstant, og der kan være tusindvis af år til forskel på det, du kan opleve inden for korte afstande på ture i Rom. I Forum Romanum finder du hele tiden noget interessant, i amfiteatret Colosseum er der skiftende udstillinger og koncerter, og bevæger du dig ind i de labyrintiske gader omkring Piazza Navona, vil du opleve en international stemning og støde på ord som wine bar og happy hour. Du vil hurtigt opdage, at mad er en livsstil i Rom, og de fleste restauranter byder på en udmærket husets vin.

Ankomst kl. 08.00 

Rejseinfo

Prisen inkluderer
  • 7 nætters krydstogt i valgte kahyt
  • Alle måltider ombord
  • 24 timers roomservice
  • Minimum to gratis alternative restauranter
  • Underholdning ombord
  • Flyrejse
  • Drikkepenge til besætningen
  • Transfer
  • Champagne, drinks, øl, vin og vand
Prisen inkluderer ikke
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
Fysiske krav til rejsen

Er du dårligt gående, sidder i kørestol eller på anden måde bevægelseshæmmet, bedes du kontakte os inden bestilling af dit krydstogt, så vi kan rådgive dig bedst muligt i forhold til rejsen. Der kan være trapper og længere gåafstande i luft- og skibshavne, ligesom der kan være ramper og sejlads med tenderbåde når du skal til/fra skibet og i land. Derfor er det vigtigt du oplyser os, såfremt du har nogle særlige behov, der skal tages højde for.

Kahytter og priser

Vista suite med panoramavindue

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr. person v/2 personer
    KR. 21.990
Veranda suite med balkon

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr. person v/2 personer
    KR. 26.590
Medallion suite med eller uden balkon

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr. person v/2 personer
    KR. 54.870
Silver suite med balkon

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr. person v/2 personer
    KR. 62.345
Royal suite med balkon

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr. person v/2 personer
    KR. 65.065
Grand suite med balkon

  • Priser pr. person
  • Grundpris pr. person v/2 personer
    KR. 68.460

Civitavecchia, Civitavecchia, Rom, Italien

Sorrento, Sorrento, Napoli, Italien

Sardinien, Olbia, Italien

Marseille, Frankrig

Monte-Carlo, Monaco-Ville, Monaco

Livorno, Firenze, Italien

Porto-Vecchio, Korsika, Frankrig

Få et uforpligtende tilbud

Vil du høre mere om dette luksuskrydstogt med Silver Whisper, kan Erik hjælpe dig. Han har taget turen adskillige gange og kan hurtigt identificere, om dette er rejsen for dig.


Ønsker du at se andre afrejsedatoer for dette cruise

Vi har gjort det enkelt for dig, og samlet alternative afrejsedatoer eller lignende krydstogter her.

Nyhedsbrev

Det er ganske gratis at tilmelde sig, og du kan til enhver tid ændre dine tilmeldinger eller afmelde dig igen.