Valg af kahyt

Når du skal planlægge et krydstogt, er der nogle valg at træffe. Udover at finde ud af hvilket rederi og hvilken rejse, du skal vælge, kan det være en rigtig god ide at overveje, hvilken type kahyt, du ønsker på dit krydstogt.
Læs indlæg

Hvilken type kahyt skal jeg vælge?

Det er forskelligt, hvordan de enkelte rederier og skibe har valgt at indrette deres kahytter – dog er de alle indrettet med bad/toilet. Nogle rederier har valgt at indrette alle deres kahytter ens, mens der kan være meget stor forskel på andre. Det er primært kahytternes beliggenhed og størrelse, der gør afgør prisen. Du skal derfor være opmærksom på kahytternes placering på skibet, når du skal vælge krydstogt, hvilket også vil hjælpe dig med at sammenligne krydstogternes forskellige priser.

Indvendige kahytter

De indvendige kahytter er placeret inde i skibet, og har dermed ingen havudsigt. Til gengæld er disse kahytter relativt billige, og kan derfor være en god løsning for rejsende, der alligevel tilbringer det meste af tiden på skibets fællesarealer og til at udforske de forskellige destinationer.

Udvendige kahytter

De udvendige kahytter med havudsigt er selvsagt placeret udvendigt på skibet, og vinduespartiet med havudsigt giver dermed et godt lysindfald i kahytten. Denne kahytstype er et godt valg, hvis du gerne vil have havudsigt, men ikke har behov for en balkon.

Kahytter med balkon

Kahytter med balkon er ligeledes placeret udvendigt på skibet. Denne kahytstype giver mulighed for at opholde sig udenfor samt nyde tilværelsen ombord på skibet i private omgivelser. Denne kahytstype er god, hvis du gerne vil bo luksuriøst og have mulighed for at nyde den smukke udsigt.

Suiter

Suiter med balkon er en ekstraordinær og luksuriøs kahytstype, der er indrettet med privat balkon og med en del bedre plads end i de klassiske kahytter. Hvis du er til absolut luksus på dit krydstogt, skal du vælge denne type kahyt.

Godt at vide

Kahytter med plads til 3-4 personer

Rejser du sammen med familie eller børn, og derfor har særlige ønsker om at bo sammen eller tæt på hinanden, findes der ofte et begrænset antal kahytter med plads til 3 eller 4 gæster.

Afstand til elevator

Er du dårligt gående, kan det være en god ide at lave en særlig bestilling på en kahyt, der ligger tæt på elevatorerne. Derudover tilbyder de fleste skibe handikapkahytter med brede døre mm.

Balkon i solsiden

Der er ofte mange, der spørger om, hvor på skibet, man finder de bedste muligheder for at nyde solen i forbindelse med valg af balkon, hvilket er et spørgsmål, som kan være svært at give et helt præcist svar på. For det første ligger skibene i havn hver dag mellem kl. 8.00 og 18.00 og ingen kan forudse hvordan skibet – og dermed jeres balkon – vil blive placeret i havnen. Derudover er der nogle andre faktorer, der bestemmer, hvor solen er: tidspunktet på dagen, skibets kurs, vejrforhold, alternative ruter (oftest når Atlanten krydses) pga. vejrforhold, vanddybden eller undersøiske rev.

Derfor er det bedste svar, at alle med balkonkahytter i gennemsnit får lige mange soltimer – om de er på den ene eller anden side.

Vidste du at ...

Du kan vælge kahytskategori i filtreringen, når du har lavet en krydstogtsøgning. På den måde kan du med det samme få vist prisen for den type kahyt, som du er mest interesseret i.

Nyhedsbrev

Det er ganske gratis at tilmelde sig, og du kan til enhver tid ændre dine tilmeldinger eller afmelde dig igen.

Kontakt

Kontakt en rejsespecialist via denne kontaktformular eller ring direkte til Profil Rejser på telefon 70 200 100 eller Bella Vista Travel på 70 236 236 for at høre mere eller bestille en rejse.